fredag den 3. april 2015

sikke en dag det har været idag. På arbejdet har vi haft så meget at se til at den sidste borger var færdig med at blive vaske osv kl 11.00, heldigvis havde han fået morgenmad kl 7.30, men det er længe at vente til klokke 11 med at komme ud af sengen. manden er rigtig svær dement og husker intet og har det med at stikke af, oven idet så  har han ingen tidsfornemmelse, med han er stadig et menneske på lige fod med andre, og har ret til at komme tidligere op, men to plejere til 12 fysisk og psykisk tunge borger, så kan vi desværre ikke nå alle inden kl 9.30, som jo ville være et perfekt tidsrum.
Da jeg så kommer hjem kan jeg bare se at der ikke er lavet en skid. intet er sat i opvaskemaskinen, køkkenbordet lignede en krig der havde stået på et stykke tid, for pokker mor her blev sur, både på mand og børn. Der blev sagt ikke så pokkers mange pæne ord i et par minutter.
Nu er der så lige lidt tid til at sidde ned inden jeg skal igang med aftensmaden og have unger i bad osv.
Det var så min langfredag, og ja den har føltes lidt længere end andre fredage. ;)

God langfredag derude.

torsdag den 2. april 2015


Forskere: Vi har fundet den 

"største skurk" ved Alzheimer

En undersøgelse af mere end 3600 hjerner har givet vigtig viden om sygdommen.
Forskere mener efter en ny undersøgelse at have fundet ud af, hvad der er den primære drivkraft bag Alzheimer. Foto: AP
Forskere mener efter en ny undersøgelse at have fundet ud af, hvad der er den primære drivkraft bag Alzheimer. Foto: AP
Verden har i 25 år kigget i den forkerte retning i forsøget på at nedkæmpe den aggressive demenssygdom Alzheimer.
Det er budskabet fra et forskerhold, der har undersøgt mere end 3.600 donorhjerner. Resultatet er blevet offentliggjort i Oxford Universitys tidsskrift Brain.
Holdet fra Mayo klinikken i Florida har i samarbejde med klinikkens afdeling i Rochester fundet ud af, at det dysfunktionelle protein tau er den primære årsag til Alzheimers skadelige virkninger som tilbagegang i hjernens funktioner og hukommelsestab.
I 25 år har Alzheimer-forskning ellers primært fokuseret på proteinet amyloid, men det har gjort forskningen "snæversynet" ifølge ledende forsker af den nye undersøgelse, Dr. Murray.
"Vores resultater understreger behovet for at fokusere på tau i behandlingen," siger Dr. Murray og kalder tau for den "største skurk" ved Alzheimer.
Dr. Murray understreger imidlertid, at amyloid-proteinet efter alt at dømme også har en vis indflydelse på processen, der med tiden gør Alzheimer-patienten dement.
Undersøgelsen blev gjort mulig på grund af Mayo klinikkens store "hjernebank", der indeholder hjerner fra flere tusinde donorer. Forskerne undersøgte 3.618 hjerner, hvoraf 1.375 var doneret af patienter med Alzheimer.
Undersøgelserne gav et indblik i udviklingen af amyloid og tau i hjernevævvet. Her viste det sig, præcis hvor stor indflydelse mængden af tau har på kognitiv tilbagegang og mental svækkelse.
Normalt er tau med til at få hjernens nerveceller til at fungere. Ændringer i tau-proteinet fører imidlertid til, at nervecellerne i hjernens hukommelsescenter bliver ustabile. Den ustabilitet spreder sig fra celle til celle hele vejen ud til hjernebarken, hvilket i sidste ende skader tankevirksomheden, evnen til at planlægge samt koncentration.
Modsat bevæger amyloid sig, fra hjernebarken og indad.
"Vores undersøgelse viser, at mængden af amyloid har en stærk sammenhæng med kognitiv tilbagegang. Hvis du tager højde for alvoren ved tau-sygdom, forsvinder sammenhængen mellem amyloid og kognitiv udvikling imidlertid - hvilket indikerer, at tau er motoren bag Alzheimer," siger Dr. Murray.