positivt og negativt

Der er virkelig ske nogle ting og ændringer i min hverdag siden jeg har skrevet sidst. Det er både positive og negative ting der her tales om.
Som jeg har skrevet tidligere på min blog vil jeg bare så gerne fokusere på det positive, men der er desværre bare nogle få negative ting jeg ikke kan lad være med at komme ind på, da de er kommet til, at fylde lidt for meget i mine tanker hver eneste dag.
Men jeg synes at vi skal ligge ud med noget positivt. JEG ER BLEVET FÆRDIG SOM SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... JUBIIIII!!!!!!! Ikke længere elev, det er sådan en fantastisk følelse, at være færdig med alt den lektier og en skide god eksamen. Jeg har heller ikke skulle og søge arbejde efter eksamen, for jeg havde jo allerede fået en fast stilling på et plejecenter, hvor jeg skulle begynde dagen efter min dimension. Jeg er rigtig glad for at arbejde der, vi har det så godt sammen kollegaer imellem, og vores beboer har det godt. Vi tænker virkelig det enkelte mennesker hver dag, og arbejder ud fra hvordan de lige har det den enkelte dag. Vi får også mange positive tilbagemeldinger fra de pårørende.
Min store dreng har endelig fundet ud af hvad han vil efter 10. klasse. Han vil ind til militæret og gøre karriere der inde. Dejligt at han nu har fundet en retning når det gælder hans fremtid.

Det negative der så er begyndt at fylde i mine tanker er omkring min elskede mor. den 19. januar i år fik hun at vide, hun er uhelbredelig for cancer. Det tanke har jeg lært at leve med, eller retter havde. For dengang havde det ikke spræt sig videre ud i kroppen, så det kunne godt gå hen og blive en meget lang cancerforløb. Den 13. november i år, skulle hun så lige indlægges, bare en enkelt nat, for at afprøve et nyt iltudstyr som hun måske skulle til at sove med. Den ene nat blev til 3 ½ uge, da hendes infektionstal blev ved med at stige, og de kunne ikke finde ud af hvorfor. Den ender med at de konkludere at de er stigende på grund af hendes cancer. i mens hun er indlagt, går hun fra ingen ilt i dagtimerne til at skulle have 5 liter hele tiden. Og mens hun har været indlagt har canceren spræt sig til hele den ene lunge, så den fungere slet ikke mere. Lige nu går det bare rigtig stærkt den forkerte vej, og netop det har jeg det lidt svært med.
Selvom jeg bliver 39 år næste gang, så føler jeg bare at jeg er for ung til at miste min mor, som faktisk kun bliver 61 til januar.

Alt det her kommer oveni at jeg også lige har mistet min elskede farfar. Så det er en tid hvor jeg tænker meget på livet og på at få det gode ud af alle situationer. Jeg har også nu her midt i december bestemt at mit liv skal til at indeholde meget mere sundhed. Jeg skal bestemt ikke tabe mig, vil bare gerne til at levet meget sundere og mere motion end jeg har formået indtil nu.