PUHA jeg skal da ellers lige love for at det gik stærkt. For en gang skyld fik lægerne ret. I sidste indlæg, fortalte jeg at min elskede mor havde sagt jeg til at komme på hospice og at hun ikke havde lang tid tilbage. En time efter jeg havde skrevet det indlæg, ringede min far og bad mig komme, da lægen ikke troede hun ville være her hos efter weekenden. Jeg tog op til min mor og sad hos hende til lørdag morgen kl 8.30, da vurderede jeg, at jeg blev nød til at køre hjem til mine børn. 24 timer senere ringede min far og fortalte at hun var sovet stille ind. Jeg kørte op til min far igår, mandag, for at være der når hun skulle i kisten. Jeg fik et chok da jeg så min mor ligge der i sit fine tøj. Hin lignede ikke sig selv. Normalt når en person dør, glattes deres hud, rynkerne forsvinder. Et dødt menneske går ofte hen og bliver meget pæne. Det jeg så fik et chok over var, at hendes dødsproces var så fremskreden at det lignede hun havde fået fåresyge, og to sæbeøjne. Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg har set mange døde mennesker i mit daglige arbejde, men jeg har aldrig set dette. Det havde sygeplejerskerne heller ikke. Jeg har fældet mange tåre siden igår over dette syn. Jeg håber min storebror over en ekstra gang om han vil se hende idag. Jeg håber for hans skyld at han siger nej tid at se hende.

Nu vil jeg bruge tid på at sørge uden det kommet uden det kommet til at gå udover min, ungernes og min mands hverdag. Jeg skal på arbejde som planlagt i morgen og torsdag samt på lørdag selvom det der dagen efter begravelsen.