Man siger at de fattige har mange børn og de rige har mange klæder, og ja hvis rigdom kun omhandler penge, så er det rigtig, Men for mig handler rigdom om så meget andet. Jeg har det mange vil kalde en stor familie, 2 voksne og 4 børn + en bonusdatter. Jeg har ikke rigdom på penge, men jeg har så meget rigdom på kærlighed fra mine børn, mand og det øvrige familie. Jeg har rigdom knus og kram, kys og latter. Vi er også rige på oplevelser, men oplevelser der ikke koster meget mere end den benzin vi bruger på at kører der til.
Hvorfor er det at rigdom altid skal gøres op i penge, når rigdom er så meget andet. Penge er bare en luksus der er gør at man har råd til en fin bil, stor hus og rejser. Selvom vi ikke har røven fuld af penge og ikke har råd til en stor bil, så mangler vi ikke noget, vores børn mangler ikke noget, og det er bare det vigtigste for mig.
Vi tager da ofte en tur rundt i diverse genbrugsforretninger for det kunne jo være at vi lige fandt det vi manglede og af den vej spare vi jo penge.
tirsdag den 10. februar 2015
Hvem pokker er det lige der siger at livet er let??? Jeg kan slet ikke se det lette ved livet, ikke engang for et barn. Hele livet igennem skal man kæmpe en brag af en kamp. Som barn skal man kæmpe for at lære livets basale ting og hvad der er rigtig og forkert. Man skal lære at læse, skrive regne og tale andre sprog, og disse ting er ikke lige let for alle. Der er nogle der virkelig skal kæmpe for at lære de 120 ord der bl.a. indeholder ord som der, det, jeg, han, hun osv. når børn bliver ældre og bliver teenager, kommer der nye ting som de skal lære. De begynder at eksperimentere med deres liv. De er i et stadig hvor de ikke rigtig er børn mere men de er heller ikke voksen endnu. De begynder at få kærester, prøver alkohol, og skal til at forholde sig til ordet sex, hvilket kan virke meget skræmmende for nogle, og det er ikke let for dem at snakke om. De skal også til at begynde at tage mere ansvar for deres liv, uddannelse og jobs. Men alle disse udfordringer er med til at danne dem som menneske. Når de bliver voksen og flytter hjemmefra bliver der nye udfordringer de skal igennem. Men igen de lære af disse udfordringer, de lære igen hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. De finder måske endda ud af den uddannelse de nu har fået, alligevel ikke er den rette, også må de igang igen.
Livet er en lang rejse, hvor da dagligt kommer ud for nye prøvelser og udfordringer, men de vil altid være med til at vi få bygget nye lag på os. De er med til at vi vokser som menneske og får nye synspunkter på forskellige ting.
Jeg vokser hver dag i mit job, der hjemme, for hver gang jeg er sammen med mine børn og mand, hver gang jeg læser nyheder på nettet og jeg kunne blive ved.
mandag den 9. februar 2015
Ferie ferie ferie... Ja for nogle. Herhjemme har de fra i dag alle ferie på nær mig, men der er jo nogle der skal holde gang i arbejdsmarked mens andre holder en velfortjent ferie. Jeg har nu kun 8 arbejdsdage tilbage :)
Nu sidder jeg så her og tænker over de sidste dage der er gået. Hvad er de egentlig blevet brugt på. Lad mig nu se, lørdag blev brugt på at rydde op sådan her der, og min mand gav endelig slip på sin gamle hobby.... slanger, så de blev også hentet af en god ven.
søndag stod på arbejde på plejehjemmet og da jeg kom hjem var det igang med at lave nyt værelse til mindste pigen. Der er dog ikke blevet malet endnu, men nu har hun fået sit helt eget værelse hvor hun sover og leger.
onsdag den 4. februar 2015
Terrorangreb mod Norge i 2015 er sandsynligt Da den norske efterretningstjeneste PST onsdag fremlagde sin årlige uklassificerede trusselsvurdering af Norge, udtalte PST-chef Benedicte Bjørnland, at "det er sandsynligt, at vi kan opleve et forsøg på eller en gennemført terrorhandling i Norge i 2015. Det skriver vg.no. (læst på tv2.dk) Okay hvad skal vi så ligge i det? Jeg vil mene at et lille land som DK rent faktisk er terrortruet. Det mener jeg fordi vi værner om vores ytrinsfrihed gennem diverse medier. Det er en ting som nogle bare ikke kan leve med, specielt ikke når det fx går ud over en religion. Jeg synes det er synd og skal at verdens befolkning ikke kan acceptere hinanden religioner og kultur. Hvorfor skal der altid slås en ihjel som hævn på noget andet. Det er sådan en ond cirkel landene, grupper osv. køre mod hinanden. SÅ STOP DOG FOR POKKER Jeg har idag snakket med min fantastiske faster. Detsker desværre ikke så tit, men når vi så snakker sammen, ja så går der gerne et par timer når vi snakker sammen. Hun er bare dejlig, og hun har bare altid været der for mig. Kære dejlige faster <3
tirsdag den 3. februar 2015
Hmm....for snart 3 år siden døde min elskede bedstemor efter kort tids sygdom, men det er godt hun har fået fred. Min kære bedstefar, blev pludselig alene, solgt deres elskede hjem, der har været en stor del af min barndom og ungdom, flyttede til en ældrebolig inde i byen. Jeg synes det er godt han er kommet derhen og bo, da det er tilknyttet et ældre center, hvor sygeplejersken kan komme dagligt at se til hans ben og diabetes. Det der har været mest underligt er at han har giftet sig igen, med en kvinde der bor på ældre centeret. Jeg kender ikke kvinden, jeg har faktisk aldrig mødt hende, og jeg er faktisk ikke sikker på at jeg har lyst. Hun vil aldrig komme til at betyde noget for mig og mine børn. Jeg har faktisk ikke snakket med ham i nogle måneder, hvilket bestemt ikke ligner mig. Men jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg skal sige til ham. Jeg føler ikke rigtig at jeg kender ham mere. Og det jeg slet ikke kan forstå er at han kunne gøre det overfor min bedstemor, hende der har holdt røven oppe på i over 70 år. Han er aldrig oppe at besøge hendes gravsted, og han snakker aldrig om hende.
Pis jeg bliver virkelig nød til at kontakte ham og fortælle ham hvordan jeg har det med at det her. Problemet er jo bare at jeg ikke ved 100% hvordan jeg har det. For ja jeg er jo glad på hans vejene, Det er jo hans liv, han er jo ikke umyndig gjort, så han kan jo gøre som det passer ham. Men jeg ved også at hun aldrig kommer til at blive en del af min familie.
mandag den 2. februar 2015
13 arbejdsdage, 1 uges ferie og 10 dage på skolebænken, så kan jeg kalde mig social og sundhedshjælper, Det er så fedt at tænke på at der ikke er længere tid til at jeg er færdig med den uddannelse og kan påbegynde uddannelsen til social og sundhedsassistent med henblik på at kommetil at arbejde i lokalpsykiatrien.
Har lige haft en kort samtale med min mentor inde ved kommunen, som bare lige ville ønske mig held og lykke med den næste uddannelse. Hun er nu så sød.
Jeg vil ønske jer alle en rigtig god mandagaften og sov godt derude.
søndag den 1. februar 2015
Hvad er det da lige der foregår rundt om i verden. Læste lige denne artikel på tv2.dk
.
Ingen anden mand menes at have udført flere uhyrligheder under Apartheid-styret end Eugene de Kock, og han har selv indrømmet at have medvirket i tortur og drab på mere end 1.000 sorte sydafrikanske aktivister.
Men selv om de Kock tilbage i 1996 blev idømt to livstidsdomme plus 212 års fængsel for sine ugerninger, så har den sydafrikanske justitsminister nu valgt at benåde manden, der bliver karakteriseret som personificeringen af Apartheidstyrets hensynsløse onskab.
Det skriver AP
- Jeg har valgt at prøveløslade Mr. de Kock af hensyn til landets genopbygning og forsoning med fortiden, siger den sydafrikanske justitsminister Michael Masutha ifølge nyhedsbureauet.
Angrer sine gerninger De Kock har i flere omgange forsøgt at få sin sag genoptaget, men har så sent som i 2013 fået afslag, og mange sydafrikanere ser de Kocks gerninger som utilgivelige.
Derfor vil beslutningen om at løslade manden, der i 1980'erne fik tilnavnet 'Prime Evil' (den primære onskab) helt sikkert blive mødt med modstand blandt de mange sydafrikanere, der gerne havde set ham dø bag tremmer.
Den sydafrikanske justitsminister lægger dog vægt på, at Eugene de Kock gennem sine næsten 20 år i fængsel både har vist anger for sine gerninger og villighed til at samarbejde med myndighederne.
Dødspatruljer I 1990 var de Kock politikommisær i en hemmelig enhed under styret, og han arrangerede blandt andet 'dødspatruljer' efter Nelson Mandela blev løsladt i 1990.
Patruljernes formål var at nedkæmpe protesterne mod styret og stikke en kæp i hjulet på ANC's kamp for en fredelig magtovertagelse.
Det gjorde delingen ved at kidnappe, torturere og myrde aktivister.
Hvordan kan den mand dog blive løsladt???? Jeg tror virkelig ikke han får mange dage i friheden inden der er un der myrder ham. Det han har gjort er jo utilgivelig.
Så læste jeg også noget på dr.dk der omhandlede arbejdsforholdende for de udlændinge der bliver bragt til landet for at bygge haller til VM i håndbold og VM i fodbold. Efter min mening burde Qatar ikke få disse mesterskaber, når de ikke kan behandle de der arbejder for dem ordenligt. PUHA Qatar det ser ikke godt ud.
Qatar: Ét land - to verdener
Den lille oliestat Qatar vil være stor på indflydelse. Landet er afhængigt af millioner af udlændinge for at indfri sine ambitioner og vilde drømme. Men dem, der gør arbejdet, lever langt fra qatarernes rige hverdag.
Hvis det er mørkt, når du ankommer til den hal, hvor Danmarks håndboldherrer har spillet kampe i Qatar, så kunne du et øjeblik tro, at rumvæsener endelig har fundet planeten Jorden. Men det er bare Lusail Multipurpose Hall, der rumsterer i landskabet som et oplyst, kurvet dyr med stjerner på ryggen.
Inde i hallen finder jeg under Danmarks kamp mod Polen en indisk håndværker, Jodi, på bagerste, øverste række. Han har været med til at bygge hallen og er nu blevet beordret ind som tilskuer for at fylde op i den halvtomme hal.
- Men se, hallen er faktisk ikke færdig, der er meget, der mangler, siger han og peger mod loftet.
Jodi er allerede selv videre og arbejder i øjeblikket på et af de stadioner, der skal være færdige til VM i fodbold i 2022.
Qatar har travlt. Landets udvikling er gået ekstremt hurtigt, siden der blev opdaget store fund af olie og gas i undergrunden.
Der boede cirka 25.000 mennesker i Qatar i 1950. I 2005 boede her lidt over 900.000 og i dag omtrent to millioner.
Langt de fleste er immigranter, der er med til at fastholde udviklingen. Her er både kreative direktører, der skal udfordre kunst og kulturrummet, og håndværkere fra Asien.
For Qatars lille lokalbefolkning på omkring 250.000 qatarer er i det dilemma, at deres ambitioner langt overstiger deres egen kapacitet. Til gengæld er de verdens rigeste målt på BNP per indbygger. Det kan de takke deres enorme olie- og gasressourcer for.
- Heldigvis fandt vi olie og gas
Fardan al-Fardan er ældste søn i en af Qatars rigeste familier. Den 25-årige kan se frem til at overtage ansvaret for en formue, der svarer til 23 milliarder kroner.
Al-Fardan-familien var oprindeligt stor inden for perleindustrien og har i dag et privat museum med en af verdens største samlinger af naturlige perler. Men da de opdyrkede perler blev på mode, skiftede familieimperiet retning.
- Heldigvis fandt vi olie og gas, så der kom et stort boom, som vi kunne få noget ud af, fortæller Fardan al-Fardan.
I dag er al-Fardan et gigantisk forretningskonglomerat, der omfatter investeringshuse, børser, hoteller, luksuslejligheder, salg af biler, både og ædelstene.
Jeg møder Fardan langt uden for hovedstaden Doha i en grøn oase, hvor familien har bygget sin egen zoologiske have. Det er her, han slapper af - eller på sin yacht, når han sejler ud på vandet i weekenderne.
- Emiren har fastsat Qatars mål, og det er at tiltrække verden og sportsbegivenheder. Der bliver satset på uddannelse, på kunst og kultur, og det er godt for Qatar, siger Fardan al-Fardan.
Fodboldstadioner bygges af 78.000 byggearbejdere
Qatar er dog afhængig af andre, for at ambitionerne kan blive indfriet. Det er beregnet, at når byggearbejdet med de 8-12 fodboldstadioner, der skal bruges til VM, er på sit højeste, vil 78.000 byggearbejdere være i gang.
Men forholdene for gæstearbejderne i byggebranchen, der primært er fra Nepal, Indien og Bangladesh, er horrible. Diverse organisationer har i lang tid forsøgt at sætte fokus på den måde, Qatar behandler de mennesker, som landet er afhængig af.
Men det var først, da Qatar blev vært for fodbold-VM i 2022, at der for alvor kom fokus på arbejdsforholdene. Det internationale pres voksede.
Jeg besøger Mohammad, der er fra Nepal og som har været i Qatar i fire år. Han deler et værelse med syv andre mænd og ét køkken med 85 andre. Langs væggene hænger tøj til tørre, toiletterne stinker og det samme gør køkkenet.
Men det er dog ikke boligforholdene, der går ham mest på. Hver måned får han udbetalt, hvad der svarer til 1700 kroner. Det er ikke altid, han får løn til tiden.
- Der er mange ting, vi synes er urimelige, men vores firma vil aldrig gå med til at ændre det, siger han.
I Qatar findes der ingen minimumsløn, og et særligt system, khafala-systemet, betyder, at arbejderne ikke kan skifte job eller rejse hjem uden deres sponsors tilladelse - sponsoren inddrager nemlig passet.
På den måde har arbejderne ingen rettigheder, og systemet er blevet kritiseret for at være moderne slaveri.
Ifølge de nepalesiske myndigheder dør en nepaleser i Qatar hver anden dag. Lange arbejdsdage, ofte 12 timer i mere end 40 graders varme, og usikre byggepladser er nogle af grundene.
- Jeg kender også folk, der er døde af druk. Vi laver vores egen alkohol her, og den er farlig, siger Mohammad.
- Jeg blev lovet en højere løn og bedre boligforhold, men da jeg kom hertil, så jeg, hvor slemt det stod til. Jeg betalte endda selv for mit visum og min rejse hertil, fortæller Roger, der er fra Filippinerne.
- Enormt fokus på arbejdernes forhold
Det ansvarlige organ for konstruktionen af 8-12 stadioner til VM i fodbold er Supreme Committee for Delivery and Legacy. I komiteen findes også en arbejdervelfærds-komite med fokus på forholdene for de arbejdere, der skal bygge stadionerne.
De har udstukket retningslinjer og regler for de firmaer, der har byggekontrakterne, og der er blandt andet sørget for et nyt elektronisk system, som kan holde øje med, at alle håndværkere bliver betalt til tiden. Der bliver også jævnligt udført inspektioner, som skal sørge for, at firmaerne overholder reglerne.
- Der er enormt fokus på arbejdernes fohold, at sørge for de arbejder i sikre miljøer. Vi har også oprettet fora, hvor de kan fortælle om de ting, de er utilfredse med, siger Farah al- Muftah, der er direktør for arbejdervelfærds-komiteen.
Men der er stadig meget lang vej, fordi lovgivningen ikke følger med. Fraværet af mindsteløn og sponsorsystemet gør, at udviklingen ikke går så hurtigt, som den måske burde i et land, der er udpeget til at være vært for VM i fodbold.
Skulle der et VM i fodbold til for at sætte fokus på forholdene for byggearbejderne?
- Det behøvede der ikke, men det hjælper, siger Farah al-Muftah.
