Hu hu så kom der lidt hvid drys fra himlen idag. Det var godt nok koldt at cykle rundt på arbejdet idag, med modvind og sne.... Men hvorfor skulle vi dog ikke også have lidt sne denne vinter ligesom det meste af landet har fået.
Nu sidder jeg så her..... Hjemme i mit køkken med en krus varm kakao, mens de 3 mindste spiller lidt wii og den store vasker det op som han glemte igår. Han er åbenbart ikke blevet klogere, så der er stadig ingen mediegoder til ham. Og manden min..... Ja han tager sig en lille morfar efter en lang arbejdsdag.
Idag står aftenmaden på brasede kartofler med spejlet æg og and. Jeg har børn der virkelig elsker alt slags kød selv lever og hjerte.... og jeg forstår dem ikke, for jeg er bestemt ikke den store kødspiser. Jeg kunne godt lever som vegetar tror jeg, specielt hvis jeg kunne undgå alle disse linser og underlige tørrede ærter.
Tænk at klokken nu er 16.42 og der er stadig okay lyst udenfor, jeg kan godt se at dagene er ved at blive længere, i hvert falde om eftermiddagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar