Ikke nu igen

Hvornår stopper alt den død og ødelæggelse. Det bliver bare ved og ved.... Denne gang ved et julemarked i Berlin... Et julemarked!!!! Kan vi dog ikke engang få fred på jorden i julen. Jeg sender mine tanker til de sårede og alle pårørende, og til de mennesker der var vidner til denne åndsvage handling som en tåbe udførte igår aftes.

Nu til noget helt andet. Mine børn skulle idag i kirke med skolen og børnehaven. Dette er en smuk tradition som holdes hvert år, den dag de får juleferie. Forældre må også gerne komme med i kirken. Det var også meningen at jeg ville med, men jeg kunne simpelthen ikke. Grunden til at jeg ikke kunne tage med i kirken, er simpelthen fordi, det for mig er for tidligt at gå ind i en kirke, efter tabet af min bedstefar. Jeg har ikke lyst til at sidde og græde foran sådan en stor forsamling. Der er for mange uafklarede spørgsmål til alt det sygdom og dø der er i mit liv for tiden, og de svar for jeg jo ikke i en kirke. Der kommer bare flere spørgsmål til den store samling jeg allerede har, og det orker jeg ikke. Nu vil jeg hellere koncentrere mig om at finde nogle svar på de spørgsmål jeg allerede har, også må nye vente.

Nu vil jeg få lidt ud af dagen, inden der skal hentes børn kl 12.00. De er jo heldig at have juleferie fra idag.

Julehygge

Så har jeg dælme været en tur nede på mit arbejde idag, på min fridag for ar julehygge med mine kollegaer. Det var rigtig hyggeligt, der blev serveret kaffe, te og æbleskiver,  inren alkohol da det er på et offentligt arbejdsplads,  så det er no go med alkohol. Vi fik også vore julegave. Jeg har ikke åbent den endnu, men jeg synes nu det er æidt svært at vente.... ja ja jegver som et lille barn på område, men det er der altså bare ikk noget at gøre ved.

Min mand var i tirsdag hos tandlægen for at få hevet en visdomstand ud. Han har haft så ond i det lige siden, så han ringede op til tandlægen og fik en tid med det samme. Det viste sig så at der var gået betændelse i hans kæbe, så nu får han pincilin og stærkere smertestillende piller.  Så nu håber jeg der kommer ro på ham igen.

Tænk nu er der kun 5 dage til juleaften, som tiden dog går så pokkers stærkt., og vi har endnu ikke fået købt juletræ. Så typisk os... altid ude i sidste øjeblik. Men det bliver jo jul alligevel. 

Som rigtig mage af nok har hørt gennem diverse medier, ja så vandt de danske håndboldkvinder jo kampen i onsdags og skal senere idag spille semifinalen mod Holland. Den skal da også lige ses. Man er vel ikke en håndbold pige for ingenting.

Har desværre idag været nød til at tage barnets første sygdag. Har to stk. der ligger på sofaen med hver sin skål til opkast. Havde da lige håbet at det nu var slut.

Jeg har her i december ikke nævnt julen ret meget. Det er ikke nu ikke fordi jeg ikke bryder mig om julen, tværdig mod så elsker jeg julen. Jeg elsker hyggen, glæden i mine børns øjne når de åbner gaver, musikken, juleslikken, pynten og jeg kunne blive ved. Det eneste der ikke lige er helt mig er maden man får juleaften, flæskesteg, gås, and og kalkun, det er bare mad jeg ikke bryder mig særlig meget om. Så når de andre sidder og spiser gås med brune kartofler og alt det der, ja så spiser jer frikadeller eller medister med brune kartofler og alt det der. Nogle vil synes jeg er underlig, men jeg synes bare at det er kedelig mad og det siger mig intet og det har det aldrig gjort, heller ikke da jeg var barn. Jeg spiser heller ikke ris a la mande, men det bliver lavet til børnene og vores gæster. I år er det faktisk første gang jeg selv skal prøve at lave det, da min mor faktisk plejer at have det med herned. Men eftersom de holder jul hjemme i år, ja så må jeg jo selv igang.

Mange går også rundt med julestress på dette tidspunkt. Denne del slipper jeg også for i år, da vi er blevet færdige med julegaverne. Vi skal bare lige et lille smut til Tyskland for at købe gåsen osv. som der skal lavet juleaften.

Kan I alle have en rigtig god fredag, samt weekend. Jeg skal arbejde i weekenden og til banko søndag aften, så må vi håber jeg kan vinde bare lidt.

Uhhhh stor dag venter for det danske kvindelandshold i håndbold her ved EM. Hvis der bare vinder over Romenien er de videre til semifinalerne der spilles fredag. Den skal så meget ses. Den bliver vist på tv2 fra kl. 18.30.

Jeg vil da også lige have lov til at være stolt af min ældste datter. Hun har været ved tandlægen for at få rykket en tand ud. Og hun sagde intet. heller ikke da hun skulle  bedøves med den lange nål... det er altså utroligt.

Nu skal der laves aftensmad til hele banden. pasta med fisk og grøntsager. :)

HUSK NU AT HEPPE PÅ DANMARK I AFTEN.

Fridag

Ja så holder jeg da lige lidt fri igen. Efter at have haft en lang friweekend, var jeg lige på arbejde i går, mandag, og nu holder jeg så lige fri i 2 dage igen..... Og nu tænker I jo nok arbejder den kvinde aldrig???? Til det kan jeg jo så bare svare JO DET GØR JEG.. Jeg har faktisk lang arbejdweekend i den her uge hvor jeg arbejder torsdag, fredag, lørdag og søndag. Det gør jeg faktisk hver anden uge. Jeg har en fantastisk arbejdsplan, hvor jeg hver anden uge arbejder 5 dage og hver anden uge kun 2 dage. Og gennemsnitlig over en 4 ugers periode har jeg 30 timer arbejdstimer ugentligt.

Når men her på denne fridag, har jeg haft sygt barn og en ynkelig mand hjemme. Min mand har været til tandlægen for at på opereret sin ene visdomstand ud, så nu er han virkelig ynkelig. Også på hans fødselsdag. Efter som det jo er hans fødselsdag har han valgt at jeg skal lave en god gryde serveret med kartofler og grøntsager. Ikke noget fint der. Bare fordi man har en lederstilling er det det ikke en betydende med at man bare skal smide sig om med pengene.... Med mindre det er til et par australske parakitter. Det skal der altid være plads til :) mener han ;).Jeg har også bagt pølsehorn sammen med min datter. Det er nu så pokkers hyggeligt at bage sammen med hende.

I aften skal vil jeg skide på om det er min mands fødselsdag, for der skal jeg simpelthen bare se EM i håndbold. Jeg håber så meget at de kan få skovlen under de russiske spillere i aften, ligesom de gjorde i de seneste to testkampe. Så tror jeg vil ud i mit dejlige køkken og begynde med madlavningen.Sådan en gryde bliver altså bare bedst hvis den får lov til at så og simre længe over svag varme.

Mut mut til jeg.

Lørdag

Puha lørdag var en af de dage hvor jeg virkelig bare var træt. Vores datter på 5 år valgte midt på natten at kaste op udover vores seng og det ramte jo også hende lange lyse hår. Så mens min mand valgte at tage hende med ud på badeværelset, for at vaske hende, kunne jeg så gå igang med oprydningen og vasketøjet. Hun kastede op i næsten 3 timer. Mens hun lå der og ikke havde det særlig godt, ringede vores 17 årige dreng kl. 03.30 for at sige at nu var han klar til at blive hentet fra arbejde. Han arbejde som opvasker på en kro/hotel. Så min mand afsted efter efter ham. Jeg stod op den morgen kl 7.00, sådan cirka, meget træt. Jeg var også lige inde for at tage en lille lur om eftermiddagen.

Idag er jeg dog stadig lidt træt, men ikke mere end dagen nok skal blive god. Solen skinner, i hvert falde lige nu, og ungerne er glade, manden sover og hundene leger lystigt med hinanden.

Jeg har allerede fået ryddet op i mit køkken, med en børneflok på 4, en mand og to hunde, kan det være svært at holde køkkenet så pænt som jeg gerne ville. Vi skal snart ind til vores lokale købmand og tømme børnenes julesokker. De er begyndt med en ny tradition, hvor børn op til 12 år kan aflevere en julesok, som de kan komme om tømme hver søndag i advent. Vi skal også ud og hente vores juletræ også skal der laves æbleskiver. Der er næsten ikke noget bedre her i julen end hjemmelavet æbleskiver.

Jeg håber at I får en dejlig 3. søndag i advent.

positivt og negativt

Der er virkelig ske nogle ting og ændringer i min hverdag siden jeg har skrevet sidst. Det er både positive og negative ting der her tales om.
Som jeg har skrevet tidligere på min blog vil jeg bare så gerne fokusere på det positive, men der er desværre bare nogle få negative ting jeg ikke kan lad være med at komme ind på, da de er kommet til, at fylde lidt for meget i mine tanker hver eneste dag.
Men jeg synes at vi skal ligge ud med noget positivt. JEG ER BLEVET FÆRDIG SOM SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... JUBIIIII!!!!!!! Ikke længere elev, det er sådan en fantastisk følelse, at være færdig med alt den lektier og en skide god eksamen. Jeg har heller ikke skulle og søge arbejde efter eksamen, for jeg havde jo allerede fået en fast stilling på et plejecenter, hvor jeg skulle begynde dagen efter min dimension. Jeg er rigtig glad for at arbejde der, vi har det så godt sammen kollegaer imellem, og vores beboer har det godt. Vi tænker virkelig det enkelte mennesker hver dag, og arbejder ud fra hvordan de lige har det den enkelte dag. Vi får også mange positive tilbagemeldinger fra de pårørende.
Min store dreng har endelig fundet ud af hvad han vil efter 10. klasse. Han vil ind til militæret og gøre karriere der inde. Dejligt at han nu har fundet en retning når det gælder hans fremtid.

Det negative der så er begyndt at fylde i mine tanker er omkring min elskede mor. den 19. januar i år fik hun at vide, hun er uhelbredelig for cancer. Det tanke har jeg lært at leve med, eller retter havde. For dengang havde det ikke spræt sig videre ud i kroppen, så det kunne godt gå hen og blive en meget lang cancerforløb. Den 13. november i år, skulle hun så lige indlægges, bare en enkelt nat, for at afprøve et nyt iltudstyr som hun måske skulle til at sove med. Den ene nat blev til 3 ½ uge, da hendes infektionstal blev ved med at stige, og de kunne ikke finde ud af hvorfor. Den ender med at de konkludere at de er stigende på grund af hendes cancer. i mens hun er indlagt, går hun fra ingen ilt i dagtimerne til at skulle have 5 liter hele tiden. Og mens hun har været indlagt har canceren spræt sig til hele den ene lunge, så den fungere slet ikke mere. Lige nu går det bare rigtig stærkt den forkerte vej, og netop det har jeg det lidt svært med.
Selvom jeg bliver 39 år næste gang, så føler jeg bare at jeg er for ung til at miste min mor, som faktisk kun bliver 61 til januar.

Alt det her kommer oveni at jeg også lige har mistet min elskede farfar. Så det er en tid hvor jeg tænker meget på livet og på at få det gode ud af alle situationer. Jeg har også nu her midt i december bestemt at mit liv skal til at indeholde meget mere sundhed. Jeg skal bestemt ikke tabe mig, vil bare gerne til at levet meget sundere og mere motion end jeg har formået indtil nu.